Funäsdalen
Funäsdalen. I baggrunden de to tvillingtoppe Stor-Skarven (1260 m) og Lill-Skarven (1226 m).
Af .
Licens: CC BY NC ND 2.0

Funäsdalen er en svensk sommer- og vinterturistby i Härjedalen 30 km fra den norske grænse ved vejen Sundsvall-Røros. Den har 1050 indbyggere (2020).

I 1894 blev der her anlagt en fortidsmindepark, der fortæller om tidligere tiders liv i dalen. Egnen har været befolket fra gammel tid. Ved Flatruet nordøst for byen findes 3000-4000 år gamle helleristninger. Bruksvallarna mod nordvest var beboet allerede i jernalderen, og Högvålen, Sveriges højest beliggende landsby (840 m), er kendt fra 1700-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig