Fuglsang - hovedgård på Lolland

Fuglsang hovedbygning.

.

Fuglsang Kunstmuseum åbnet 2008.

.

Fuglsang, hovedgård 8 km nordøst for Nysted ved Guldborgsund Bredning. Gården nævnes 1403, kom under kronen 1661-1726 og ejedes af slægten Neergaard 1819-1947, da den blev skænket til Det Classenske Fideikommis. Siden 1726 er den blevet drevet s.m. hovedgården Priorskov.

Faktaboks

etymologi:
Navnet Fuglsang kendes fra 1403 som Fwglesong, vandringsnavn lånt fra det tyske stednavn Vogelsang, egl. 'fuglesang'.

Den fredede hovedbygning omgivet af voldgrave er opført 1868-69 med kamtakkede gavle og spirprydede kviste i nygotisk stil ved arkitekten J.G. Zinn (1836-1926). I perioden 1961-95 blev den meget naturskønt beliggende gård anvendt som refugium.

I de følgende år har Storstrøms Kammerensemble (etableret 1991) haft til huse på hovedgården, og i 2008 åbnede Fuglsang Kunstmuseum i en nyopført bygning nær godsets hovedbygning. Parken blev anlagt i 1760'erne af J.L. Mansa og betydeligt udvidet i 1846; den rummer flere sjældne træer og buske.

Fuglsangs hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig