Frédéric Mistral var en fransk digter, der viede sit livsværk til en genfødelse af det occitanske/provencalske sprog. Han var medstifter af digterkredsen Félibrigenog modtog i 1904 en delt nobelpris i litteratur. Mistrals vældige betydning for det nyoccitanske sprog bygger mere på ægte begejstring for kulturarven end på filologisk indsigt.
Hovedværket i hans store produktion er det lange fortællende digt Mirèio (1859, dansk udgave 1907), skrevet på occitansk, der gennem tolv sange beretter om et ungt pars trængsler frem til heltindens død. Det smukke epos rummer idylliske billeder fra Provence, men også en indtrængende fremstilling af temaerne kærlighed og død.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.