Fritz Thyssen var en tysk industrimand, søn af Thyssenkoncernens grundlægger. Som leder af koncernen fra 1926 hørte Thyssen til Hitlers vigtigste økonomiske støtter. I 1939 emigrerede han imidlertid pga. uenighed med oprustningspolitikken og jødeforfølgelserne, men udleveredes af Vichy-Frankrig og sad 1941-1945 i kz-lejr.