Fritz Petzholdt, 1805-1838, dansk maler, uddannet håndværksmaler og 1824-28 på Kunstakademiet, bl.a. under Eckersberg.
Fritz Petzholdt tog 1830 til Rom; her og på udflugter i byens omegn samt på rejser til bl.a. Sicilien, Napoli og Olevano udførte han en række fornemme, lysfyldte landskaber, til dels påvirket af tysk landskabskunst.
Under et ophold i München 1837 udførte Fritz Petzholdt hovedværket Parti af de Pontinske Sumpe med en flok bøfler (Hirschsprung). I juni 1838 rejste han til Grækenland, hvor han døde for egen hånd.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.