Fritz Koch, 1857-1905, dansk arkitekt. Koch, der var ansat hos bl.a. H. Wenck og L. Fenger, arbejdede i forskellige historiske stilarter. Med sans for dekorationen anvendte han ofte arkitektoniske motiver, han havde set på rejser i Tyskland, Frankrig og Italien. Foruden en række beboelsesejendomme og villaer gav han form til Københavns første telefonkiosker (1896).