Friis

Friis, Frijs, slægtsnavn for flere danske adelsslægter. Deres oprindelse skal efter navnet måske søges på De Frisiske Øer. I middelalderlige kilder forekommer talrige adelsmænd med navnet Friis; deres indbyrdes slægtskab kan ikke påvises, da deres våben er ukendte.

Slægten fra Haraldskær

var af sønderjysk uradel. Den kan efter våbenet at dømme være af samme oprindelse som slægten Rosenkrantz og var fremtrædende fra 1400- til 1600-t. Den forekom tidligst med Niels Friis (levede 1361), men stamrækken begyndte med Niels Friis (levede 1432 og 1448) til Haraldskær, Skibet og Stollig. I 1400-t. og 1500-t. forekom adskillige gejstlige, heraf fire biskopper i Børglum og Viborg. Medlemmer af denne højadelige slægt indtog høje stillinger som rigsråder, lensmænd, amtmænd og officerer. Fremtrædende var statholder i Norge Jørgen Friis (d. 1616) til Krastrup og kansler Christen Friis til Kragerup. Slægtens godser, hvoraf Margård, Gjessinggård, Odden og Hvolgård kan nævnes, lå næsten alle i Jylland. Slægten uddøde med oberst Christian Friis (1652-1727) til stamhuset Hevringholm.

Slægten fra Hesselager

var af fynsk uradel. Dens sikre stamrække begyndte med Niels Friis (d. 1385), men kun få medlemmer kendes frem til 1500-t. Herefter fik slægten status som højadelig rigsrådsslægt, og kansler Johan Friis til Hesselager og kansler Christian Friis til Borreby må fremhæves. Slægtens godser lå især på Fyn, fx Ravnholt, Ørbæklunde og Fraugdegård, og dens medlemmer virkede som lensmænd, officerer og embedsmænd. Slægten uddøde med oberst Jesper Friis (1673-1716).

Slægten fra Vadskærgård

var af sønderjysk uradel. Den var måske af samme oprindelse som Friisslægten fra Hesselager, da begge førte et egern i våbenet. Stamrækken begyndte med Ratlof Friis (levede 1334 og 1358); medlemmerne var frem til enevælden kun lidet fremtrædende, men sad på især jyske gårde som Vadskærgård, Nebel, Skumstrup og Søndergård. Rentemester, gehejmeråd og stiftamtmand Mogens Friis (1623-75) blev i 1671 optaget i den danske grevestand og oprettede i 1672 af sine godser grevskabet Frijsenborg (afløst 1920) og baroniet Frisenvold (ophævet 1683). Grevskabet nedarvedes til slægtens sidste mand, generalløjtnant, gehejmekonferensråd Christian lensgreve Friis (1691-1763), hvorefter det overgik på kvindesiden til slægten Krag-Juel-Vind-Frijs og Wedell.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig