Friheden

Friheden er en forlystelsespark i Aarhus. Den ligger på på et 8,4 hektar stort areal i Havreballeskoven.

Faktaboks

også kendt som:

Tivoli Friheden

Forlystelsesparken har sin oprindelse i Hans Risings traktørsted, der blev etableret i 1904. Især efter 2. Verdenskrig kom der flere attraktioner til, og i 1958 åbnedes et egentligt tivoli med permanente forlystelser under navnet Folkeparken. I 1964 ændredes til Tivoli Friheden A/S med Aarhus Kommune som hovedaktionær. Efter en betalingsstandsning i 1984 overtog Aarhus Kommune ansvaret for hele driften, men fra 2001 drives Tivoli Friheden som et aktieselskab med udelukkende private aktionærer.

Antallet af tilbud er gennem årene vokset; således suppleres de kørende forlystelser af restauranter, blomsterpark, underholdning og koncerter, herunder de populære "fed fredag"-arrangementer.

Tivoli Friheden blev i 2018 besøgt af ca. 605.000 mennesker.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig