Friedrich von Gärtner

Faktaboks

Friedrich von Gärtner
født:
10. december 1792
død:
21. april 1847

Friedrich von Gärtner, 10.12.1792-21.4.1847, tysk arkitekt. Friedrich von Gärtner blev uddannet i München, rejste som ung til bl.a. Paris og blev i 1820 professor ved akademiet i München. Under et ophold i Rom 1828 traf han Ludvig 1. af Bayern, der ansatte ham som sin hofarkitekt. De besøgte Athen, hvor Gärtner tegnede slottet (nu parlamentsbygningen) i klassisk stil, opført 1836-42.

Friedrich von Gärtner var inspireret af italiensk middelalder- og renæssancearkitektur, og hans hovedværker i Ludwigstrasse i München opførtes i 1830'erne og 1840'erne i "Rundenbogenstil": Ludwigskirche, nationalbiblioteket og universitetet; Feldherrnhalle (1840-44) i gotik er en kopi af Loggia dei Lanzi i Firenze.

Læs mere om tysk billedkunst og arkitektur.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig