Friedrich Balduin von Gagern, 1794-1848, tyskfødt hollandsk general og friherre, bror til Heinrich von Gagern. Gagern deltog i Napoleonskrigene og tjente derefter i den hollandske hær, hvor han var medlem af generalstaben i 1831 under hollændernes forgæves forsøg på at nedkæmpe den belgiske revolution. Senere blev han militærkommandant over flere hollandske provinser. I 1848 faldt han i kamp mod oprørere i Baden i Tyskland.