Freya-affæren, en britisk eskadres opbringelse af en dansk konvoj i Den Engelske Kanal i 1800. Freya-affæren har navn efter den svære 40-kanoners fregat Freya, som i juli 1800 konvojerede seks handelsskibe under dansk flag fra Kristiansand til Middelhavet. Kaptajnen på Freya, Peter Greis Krabbe (1755-1807), havde ordre til at afvise ethvert krav fra de krigsførende lande om at visitere konvojens skibe. I Kanalen mødtes konvojen imidlertid den 25/7 af en britisk eskadre på fire fregatter og en lugger, som krævede ret til at kontrollere handelsskibene. Efter en halv times kamp måtte Freya give op, hvorefter konvojen blev bragt til undersøgelse i Deal nær ved Dover. Englændernes fremfærd udløste en krise i forholdet mellem England og de neutrale søfartsnationer, som reagerede ved i december 1800 at genoprette Det Væbnede Neutralitetsforbund fra 1780. England svarede igen med angrebet på Danmark, som førte til Slaget på Reden 2.4.1801. Freya-affæren indtager også en plads i folkerettens historie. De neutrale søfartsnationer søgte at hævde vidtrækkende neutralitetsprincipper som frit skib, fri ladning og neutrale konvojers ukrænkelighed, principper, som Danmark formelt måtte opgive efter nederlaget i 1801.