Fresnel-diffraktion

Fresnel-diffraktion, spredning af lys fra genstande eller åbninger under betingelser, hvor lysets bølgekarakter giver sig til kende. Hvis lys fx passerer gennem to tætliggende spalter, opstår et mønster af mørke og lyse striber. Fænomenet blev første gang præcist beskrevet i anden halvdel af 1600-t. af Francesco Maria Grimaldi, hvis forsøg senere blev gentaget og forbedret af Isaac Newton. Men det var Thomas Young, som i 1802 viste, at lysspredningen kun kan forklares, hvis lys opfattes som bølger.

Faktaboks

etymologi:
Fresnel-diffraktion er opkaldt efter Augustin Jean Fresnel.

Fresnel fremlagde i 1818 det matematiske grundlag for Youngs eksperiment som besvarelse af en prisopgave, udskrevet af Académie française. Hans arbejde blev latterliggjort af en af bedømmerne, S.D. Poisson, der påpegede, at Fresnels teori førte til den absurde konklusion, at der skulle findes en lys plet midt i skyggen af en kugle, der belyses af en punktformig lyskilde. En anden af bedømmerne, F. Arago, udførte imidlertid eksperimentet, der klart bekræftede Fresnels teori, og den lyse plet er nu kendt som "Poissons plet".

Fresnel-diffraktion er det centrale princip bag holografi og finder udstrakt anvendelse som fresnellinser. Når såvel lyskilde som observationspunkt er langt fra den spredende genstand, reduceres Fresnel-diffraktion til den matematisk simplere Fraunhofer-diffraktion.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig