French Open

French Open, Roland-Garros (efter Le Stade Roland Garros i Paris, opkaldt efter den franske flypioner Roland Garros, 1888-1918), tennisturnering; regnes for uofficielt VM på grusbane og indgår som en af fire turneringer i Grand Slam®.

Den franske turnering er blevet spillet i Paris fra 1891, men først fra 1925 blev den åben for udlændinge. Siden 1928 er den blevet afviklet på Stade Roland Garros.

Den store betydning, som French Open har haft siden 1980'erne, afspejles bl.a. i deltagerkreds og præmiesum (i 2014 i alt ca. 24 mio. euro). Turneringen har i en lang årrække sammen med cykelløbet Tour de France været Frankrigs største årlige sportsbegivenheder.

Enestående i French Open er Björn Borgs seks triumfer i 1974-75 og 1978-81. I 2005 vandt spanieren Rafael Nadal turneringen som debutant, hvilket kun tidligere var sket for Mats Wilander i 1982. Mest vindende kvinde i turneringen er Chris Evert med syv titler 1974-86. 1935-37 vandt den tyskfødte dansker Hilde Sperling (1908-81). Turneringens website

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig