Stormen Freja ved Dyrehaven.
Et bøgetræ fra 1700-tallet væltede ned over den folkekære restaurant Peter Lieps hus i Dyrehaven nord for København under stormen Freja. Det knap 50 meter høje træ faldt ned i Pejsestuen, men ingen kom noget til.
Stormen Freja ved Dyrehaven.
Af /Ritzau Scanpix.

Freja er navnet på en storm, der ramte Danmark den 7. og 8. november 2015. Den kom mest til at påvirke den nordlige del af landet. Både Limfjordsbroen og Øresundsbroen måtte kortvarigt lukke og især i Nordjylland væltede mange træer. På grund af den megen regn var jorden blød, og blæsten fik derved lettere ved til at vælte træerne omkuld.

Den højeste middelvind blev 27,3 m/s med et vindstød på 34,6 m/s – begge målinger er fra Hanstholm.

Freja blev efterfulgt af stormen Gorm den 28. november samme år.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig