Fredrik Blom var en svensk arkitekt. Blom var oprindelig søofficer, men blev professor ved kunstakademiet i Stockholm 1817 og arkitekt ved det kgl. svenske bygningsvæsen.
Han opfandt en metode til at bygge flytbare træhuse, en form for præfabrikation, og i denne teknik opførte han en række landhuse i Stockholms omegn samt hovedværket, lystslottet Rosendal på Djurgården (1823-1827).
Hans stil er en enkel, meget svensk empire, som også præger den ottekantede Skeppsholmskyrkan i Stockholm (1824-1842). Senere byggede han en række militære anlæg i historiske stilarter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.