Frederiksværk

Kanalen, som løber fra Arresø igennem Frederiksværk til Roskilde Fjord blev udgravet 1717-19, og sådan blev den energikilde skabt, som byens mange fabrikker og industrielle virksomheder har levet.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Gjethuset i Frederiksværk er et aktivt kulturcenter, som danner rammen om alt lige fra rockkoncerter og konferencer til børneteater og internationale udstillinger. Gjethuset er i sig selv en arkitektonisk perle og dele af bygningen stammer tilbage fra 1700-tallet, hvor Gjethuset fungerede som det Fridrics Wærckske Canon Stöberie.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Gjethuset i Frederiksværk er et aktivt kulturcenter, som danner rammen om alt lige fra rockkoncerter og konferencer til børneteater og internationale udstillinger. Gjethuset er i sig selv en arkitektonisk perle og dele af bygningen stammer tilbage fra 1700-tallet, hvor Gjethuset fungerede som det Fridrics Wærckske Canon Stöberie.

.
Licens: Brukerspesifisert

Frederiksværk Kirke.

.
Licens: Materialet er fri af ophavsret

Frederiksværk Kirke.

.
Licens: Materialet er fri af ophavsret

Frederiksværk Kirke.

.
Licens: Materialet er fri af ophavsret

Frederiksværk, by i Nordsjælland; 12.368 indb. (2017). Frederiksværk er en udpræget industriby med et stort antal arbejdspladser i fremstillingserhvervene. Blandt betydende virksomheder er HH Industri (gasbeton, Ølsted), Nordisk Stål, Filia Farver, Nord Electric, Pharma Vinci og inden for fødevareforarbejdning bl.a. Frederiksværk Åleeksport I/S, Dan-Extruder A/S og Dan Steel A/S.

Faktaboks

etymologi:
Byen kendes 1756 som Friderichs-Wærck, efter det kanonstøberi og krudtværk, som etatsråd Fabritius og kancelliråd Classen oprettede og opkaldte efter Frederik 5.

De over 10.000 sommerhuse i den nye kommune fra 2007, Halsnæs Kommune, sætter også deres præg på byen. Landliggerne og turisterne er et vigtigt underlag for handelslivet omkring byens centrum (Nørregade og Nordcentret), de mange sportsfaciliteter, restaurationer og museer. Sommergæsternes store antal skyldes især kommunens oplagte rekreative kvaliteter, herunder de mange varierede kyststrækninger og de fredede områder Asserbo Plantage (en del af Tisvilde Hegn) og Arrenæs, men gennem 1990'erne har kommunen suppleret med flere kulturelle aktiviteter, bl.a. med udgangspunkt i den genopførte Gjethusbygning (1990), den tidligere kanonstøberihal, som nu er kunst- og kulturhus. Det tidligere krudtværk er omdannet til museum og indgår i Industrimuseet Frederiks Værk.

Historie

Gjethuset i Frederiksværk er et aktivt kulturcenter, som danner rammen om alt lige fra rockkoncerter og konferencer til børneteater og internationale udstillinger. Gjethuset er i sig selv en arkitektonisk perle og dele af bygningen stammer tilbage fra 1700-tallet, hvor Gjethuset fungerede som det Fridrics Wærckske Canon Stöberie.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Frederiksværk er Danmarks første industriby. Langs med den gravede kanal etableredes fra 1728 forskellige virksomheder: agatslibemølle, kanonstøberi, krudtværk og siden diverse jernindustrier, der alle brugte Arresøens vand enten som energikilde eller som råvare eller kølevand.

Frederiksværk Krudtmølle og Kanonstøberi blev anlagt sidst i 1750'erne af J.F. Classen og etatsråd Just Fabritius (1703-66) og blev under Classens ledelse en af de største virksomheder i Danmark som leverandør af krigsmateriel til staten. Landgrev Carl af Hessen overtog værket ved Classens død i 1792 og udvidede produktionen med en kniv- og sabelfabrik i 1800 samt et kobbervalseværk i 1805. Han overlod det til sin svigersøn, den senere Frederik 6., i 1804. Ved Frederik 6.s død i 1839 overtog hans arvinger værket, men overlod det i 1846 til staten. I 1858 solgte staten alle aktiviteterne med undtagelse af krudtværket til Anker Heegaard (1815-93), der allerede havde overtaget valseværket i 1855. Produktionen udvidedes siden med stålvalseværket som vigtigste arbejdsplads.

Med basis i disse virksomheder udvikledes industribyen Frederiksværk, mens de omliggende landsbyer (Melby, Vinderød, Kregme, Ølsted og flere mindre) bevarede deres landlige præg. Med etableringen af Det Danske Stålvalseværk A/S 1940-42 oplevede regionen en voldsom vækst; antallet af arbejdspladser i jernindustrien tidobledes fra 1940'erne til 1970'erne, mange følgeindustrier og underleverandører slog sig ned i området, etageboliger blev bygget i Frederiksværk, og parcelhuskvarterer skød op i nabokommunerne. Samtidig udstykkede kommunerne Ølsted og Melby store arealer til sommerhuse.

Byens afhængighed af udviklingen på stålværket og de andre større industrier er tydelig. Da Stålvalseværket i 1960'erne manglede arbejdskraft, rejste lokale erhvervsfolk til Jugoslavien og inviterede arbejdere op til byen. Senere kom der mange pakistanere, og byen har fortsat mange indbyggere af udenlandsk oprindelse. I ekspansionsperioder opstod de store villakvarterer Vinderød Enghave, Karlsgave, Kregme mfl.

1970'ernes økonomiske krise ramte byen hårdt, og arbejdsløsheden var siden 1975 den største i amtet; denne udvikling blev forstærket, da sygehuset lukkede i 1985. Arbejdsløsheden faldt gennem 1990'erne, især pga. beskæftigelse uden for kommunen. Efter en del år med økonomiske vanskeligheder måtte Stålvalseværket lukke i 2002, men fabrikken blev hurtigt efter videreført af en anden ejer under navnet NLMK DanSteel A/S.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Vi mangler en fagansvarlig for Sjælland

Vil du være fagansvarlig? Kontakt os