Frederikssund Kommune

Horns Herred er en 30 km lang halvø med et morænelandskab, der er en blanding af dødisprægede partier og små randmoræner med højder op til 69 m.o.h. (Julianehøj nord for Skibby). Litorinahavet trængte efter istiden ind i vige og sunde, der senere ved landhævningen blev til flade sletter. I den sydlige del af halvøen findes sådanne litorinaaflejringer i et bredt tidligere sund, der strækker sig fra Selsø Sø mod nord-øst langs den ca. 5 km lange Skuldelev Ås, fredet i 1951. Denne Danmarks bedst bevarede ås når 26 m.o.h. og er omgivet af lavtliggende flader. Morænelandskabet vest for Skibby er præget af mange enkeltliggende bakker og vandhuller dannet af dødis. Det højeste punkt her er Mørkebjerg med 64 m.o.h. Hammer Bakke, der udgør et forbjerg på kysten mod Østerløb, har lystbådehavn og færgeoverfart til Orø. Morænelandet er mod nord opdelt i mindre bakker, der står med klinter ud mod den hævede havbund.

Nord for Jægerspris Slot ligger den 16 km² store Nordskoven med rester af tusindårige ege og vest for skoven et stærkt kuperet landskab, der anvendes som militært øvelsesterræn. Snoegen døde i 1991 i en alder af ca. 700 år, mens Kongeegen stadigvæk er i live. Kyststrækningen ud mod Roskilde Fjord udgør med sine 10 km ubrudt løvskovsbræmme en af landets flotteste fjordlandskaber, der er fredet. Grevinde Danner skænkede i 1873 Jægerspris gods og skove til Kong Frederik VII’s Stiftelse, hvis indtægter skulle drive et børnehjem for fattige og ulykkeligt stillede piger.

Den nordvestlige spids af halvøen er et ca. 5 km² stort sommerhusområde, der er vokset op siden 1960. Her ligger Christian 4.s udskibningssted for tømmer og trækul, Kulhuse, hvorfra der om sommeren er færgesejlads til Sølager på Halsnæs.

På østsiden af Roskilde Fjord findes et bælte af strandenge, der ind mod land begrænses af tydelige litorinaklinter, idet landet også her siden stenalderen har hævet sig godt 4 m. Længere mod øst ligger Slangerup for enden af det system af tunneldale, der strækker sig østpå til Furesøen. En markant dal løber mod nord gennem Lystrup Skov og har store højdepartier på begge sider, bl.a. Kongehøj (59 m.o.h.). Den smukke dal med Buresø og ådalen nord herfor fører vestpå til nogle mosefyldte lavninger. Ved Jørlunde ender en anden tunneldal med en udtørret sø, der er omgivet af stejle skrænter. Vest for byen ligger Græse Ådal omgivet af et jævnt morænebakkeland med enkeltbakker.

Kommunen er rig på oldtidsminder. Blandt de fredede oldtidsgrave er den meget velbevarede jættestue Møllehøj, der ligger syd-øst for Lille Rørbæk. Langs Roskilde Fjord er der registreret mange køkkenmøddinger fra stenalderen, og på Kalvø og ved Havelse Mølle er dele af sådanne skaldynger fredet. Sidstnævnte lokalitet undersøgtes i 1850 og spillede en vigtig rolle for erkendelsen af, at køkkenmøddinger var menneskeskabte.

Ved østbredden af Selsø Sø er en anløbsplads udgravet med 37 grubehuse fra yngre germansk jernalder og vikingetid. I Roskilde Fjord ud for Skuldelev er fundet en spærring, der bl.a. bestod af sænkede vikingeskibe; se Skuldelevskibene.

Jørlunde Kirke stammer fra den tidlige romanske periode, er bygget i frådsten og udsmykket med kalkmalerier fra 1150-75. Skibby Kirke er en meget statelig bygning med tidlig romansk apsis, kor og skib af frådsten. Det brede skib blev ved overhvælvingen ca. 1350 delt i to. Af en stor romansk kalkmaleriudsmykning fra ca. 1150-75 er bevaret et billede i apsis; i koret findes unggotiske malerier fra ca. 1325. I korets murværk fandtes 1650 Skibbykrøniken.

I den sydlige del af Horns Herred blev en række landsbyer og enkeltgårde nedlagt i senmiddelalderen, formentlig især for at give plads for hovedgården Selsøs hovedgårdsmarker og behov for græsningsarealer. På Eskilsø i Roskilde Fjord var der ca. 1100-75 et augustiner-munkekloster, der derefter flyttede til Æbelholt; se Æbelholt Kloster.

Landsbyerne i kommunen havde i fællesskabstiden alle trevangsbrug, der var forbundet i komplicerede vangelag. Udskiftningen fandt sted mellem 1781 og 1800; se også dyrkningssystemer.

I slutningen af 1000-t. opførtes en kirke i Slangerup på kongsgårdens område, og i 1175 anlagde Valdemar 1. den Store et nonnekloster i byen, Vor Frues og Sankt Nikolajs Kloster, der tilhørte cistercienserordenen. Slangerup var i hvert fald fra midten af 1200-t. en købstad, men i slutningen af 1500-t. begyndte byen at sygne hen, og i 1809 mistede den sin købstadsret til Frederikssund, der tidligere havde været Slangerups ladeplads. Slangerup Kirke er opført af Jørgen Friborg efter udkast af Hans Steenwinkel d.æ. og fuldført 1588. Den store og rigt udstyrede bygning er holdt i en gotisk stil, der dog brydes af renæssancegavlene. I tårnet indgår et tårn fra en ældre kirke, Sankt Mikaels; i nærheden er der fundet rester af Erik Ejegods store frådstenskirke fra omkring 1100. Kirken rummer talrige gravminder; en af klokkerne er fra 1200-t. Thomas Kingo var præst ved kirken 1668-77.

Jægerspris Slot hed indtil 1677 Abrahamstrup og var krongods allerede i begyndelsen af 1300-t. og fortsætte med en enkelt pause med at være det indtil grevinde Danners gave i 1873. Der er bygget på slottet lige siden middelalderen, men de nuværende bygninger har deres hovedpræg fra midten af 1700-t. Der er offentlig adgang til skov og park samt til slotsmuseet ved guidede ture april-oktober.

Jernbanen Hvalsø-Frederikssund blev i 1928 anlagt igennem kommunen med en klapbro over Roskilde Fjord; strækningen var det tredje afsnit af Den Midtsjællandske Jernbane. Jernbanen blev nedlagt igen allerede i 1936.

Frederikssund fik i 1868 en pontonbro, Kronprins Frederiks Bro, over Roskilde Fjord til Horns Herred. I 1879 kom der jernbaneforbindelse til København, i 1989 omlagt til S-tog. Vejbroen over fjorden er fra 1935.

I 1906 åbnede jernbanen København-Slangerup. Strækningen Farum-Slangerup blev nedlagt i 1954.

Blandt de største arbejdspladser i kommunen er produktionsvirksomheden for Haldor Topsøe A/S med ca. 500 ansatte; den kom til byen i 1959.

Selv om landbrug, serviceerhverv og let industri stadigvæk spiller en betydelig rolle i kommunen, så pendler en meget stor del af befolkningen dagligt til Københavnsområdet. Især de nordlige dele af Horns Herred er blevet til et stort sommerhusområde, som på grund af den korte rejseafstand til København i stadig stigende grad bebos af faste beboere hele året rundt; dette kan give den nye kommune alvorlige problemer.