Faktaboks

Frederikssund Kirke
Sogn
Frederikssund Sogn
Provsti
Frederikssund Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Frederikssund Kommune
Frederikssund Kirke
Frederikssund Kirke. Foto: 2007.
Af .
Licens: CC BY NC SA 2.5

Frederikssund Kirke er en sognekirke, der ligger midt i Frederikssund.

Kirkegård

Kirkegården, som er udvidet kraftigt mod nord, syd og øst, er omgivet af mure af tegl, kløvede og rå kampesten mod syd og vest og et hegn mod nord og øst. Kirkegården har seks indgange, hvoraf hovedindgangen er en stor muret portal med trappeformede kamtakker vest for tårnet. På kirkegården mod syd er et ligkapel i nyromansk stil fra 1890, og tidligere fandtes også et kalkhus, dvs. et hus, hvor man blandede kalk til maling af kirkens mure.

Kirkebygning

Kirken består af et romansk kor og skib, opført i rå og kløvede kampesten, et våbenhus og et tårn fra senmiddelalderen, en korsarm fra 1744 mod nord og en apsis fra 1866. Tidligere fandtes et sakristi på korets nordside og en ældre apsis, men disse er i dag nedrevet.

I den romanske del af bygningen er et enkelt oprindeligt vindue bevaret, nemlig skibets vestre sydvindue, som blev tilmuret ved våbenhusets opførelse i middelalderen. De øvrige oprindelige vinduer er forsvundet, mens den oprindelige dør mod syd i skibet stadig er i brug om end i stærkt udvidet form.

Syd for skibet ligger kirkens våbenhus, som er en lille tilbygning udført i munkesten. Dets ydermure er udsmykket med en båndblænding, dvs. en dekorativ niche som er båndformet, samt cirkelblændinger, mens den trappeformede kamtakkede gavl er rigt dekoreret med mindre blændinger i forskellige udformninger.

Kirkens tårn vest for skibet er også senmiddelalderligt og opført i munkesten. Det er forbundet med skibet gennem en svagt spidset arkade og har tre stokværk (etager). Øverst krones det af et saddeltag med gavle i øst og vest, der ligesom mange andre af kirkens gavle er udsmykket med kamtakker, cirkelblændinger og høje blændinger.

I 1744 blev kirken på grund af pladsmangel forsynet med en stor tilbygning, nemlig korsarmen mod nord. Den fordoblede næsten kirkens areal. Tilbygningen er opført i gule teglsten med afvalmet tag. Ved siden af blev der opført et sakristi, som dog blev revet ned igen i 1866.

I 1866 gennemgik kirken en omfattende renovation. I den forbindelse fik murene udadtil sit nuværende udseende, ligesom der blev opført en apsis af røde mursten og en hvælving af træ. Det er usikkert om den oprindelige apsis fra romansk tid endnu stod i 1866, eller om den var blevet revet ned tidligere. Den nye apsis var oprindeligt indrettet som sakristi til erstatning for det nedrevne, men denne funktion ophørte hurtigt, og apsissen blev i stedet inddraget i kirkerummet.

Kirkens indre er i dag præget af de hvælvede lofter fra 1400-tallet i skibet, koret og tårnrummet, mens den store nordre tilbygning og våbenhuset har flade lofter. Kirken er hvidkalket.

Kalkmalerier

Kirken har tidligere været udsmykket med dekorative kalkmalede detaljer. I 1636 blev pillerne malet blå, og i 1687 blev kirken malet i brunrøde nuancer indvendigt. I dag er disse detaljer hvidtet over.

Inventar og gravminder

Kirkens inventar præges primært af 1600-tallet og 1900-tallet. Der er intet bevaret fra middelalderen.

Prædikestolen fra 1606 er nært beslægtet med prædikestolene i Tjæreby Kirke og Slagslunde Kirke. Den er opbygget af fire fag, som er opdelt i mandlige og kvindelige ”hermer”, dvs. figurer, hvis underkrop er erstattet af en søjle. På storfelterne ses arkader med udskårne figurer af evangelisterne.

Kirkens tidligere altertavle fra 1840 består af et maleri af Kristi bøn i Getsemane have af Ditlev Blunck fra 1839, indsat i en nygotisk forgyldt ramme.

Stolestaderne (kirkebænkene) fra starten af 1900-tallet er bygget i eg og er stilmæssigt en efterligning af renæssancen. Dog findes der i tårnrummet nogle ældre bænkerækker, som stammer fra anden halvdel af 1800-tallet.

Alterbordet fra 1902 blev indsat i forbindelse med, at skillemuren mellem koret og apsissen blev nedtaget.

Døbefonten fra 1942 er hugget i granit af Emmanuel Nielsen (1890-1970). Den forestiller fire scener fra Jesu liv. Til døbefonten findes to dåbsfade, som er fra omkring 1575 og 1829.

I kirken findes et epitafium, dvs. et gravminde uden tilhørende grav, fra 1655, ligesom der i skibets gulv findes to gravsten fra 1665 og omkring 1809. Under våbenhuset ligger en gravkælder fra 1739, og på kirkegården ligger en gravsten og et støbejernskors fra hhv. 1853 og 1844.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig