Frederiksborgfreden 1720

Frederiksborgfreden 1720, Danmarks fred med Sverige efter Store Nordiske Krig, indgået på Frederiksborg Slot.

Freden indebar, at Danmark måtte tilbagegive sine erobrede områder mod pengeerstatning, mens Sverige dels måtte forpligte sig til ikke at støtte Gottorp mod Danmark, dels mistede sin toldfrihed i Øresund. Desuden garanterede Storbritannien og Frankrig den danske konge retten til Slesvig.

Selvom Danmark ikke genvandt Skåne, Halland og Blekinge, betød Frederiksborgfreden en betydelig sikkerhedspolitisk forbedring.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig