Frederik Vilhelm 1.

Frederik Vilhelm 1. var konge i Preussen 1713-1740; søn af Frederik 1. i Preussen, far til Frederik 2. den Store (kongen af Preussen).

Frederik Vilhelm 1.s regering adskilte sig på alle punkter fra hans pragtelskende og kulturbegejstrede fars. Han afskyede boglig lærdom og foragtede kunstnere og lærde. I stedet lagde han vægt på praktisk erfaring og erhvervede en dyb indsigt i Preussens styrelse, i erhvervsliv, i godsdrift og i militærvæsen. Frederik Vilhelm blev calvinistisk opdraget, og dette i forening med påvirkning fra Halle-pietismen udrustede ham med en streng og enkel kristentro, som kom til at sætte stærkt præg på hans regering. I 1717 indførtes skoletvang i Preussen.

Ved et utrætteligt reformværk, ofte gennemført med stor hårdhed, omskabte Frederik Vilhelm sin fars løst sammenføjede kongerige til en slagkraftig og velorganiseret absolutistisk stat, der i 1720 udvidedes med Forpommern. I løbet af sin regeringstid styrkede han hæren, som blev mere end fordoblet.

Med ofte hårde metoder lærte Frederik Vilhelm 1. sine undersåtter flid, nøjsomhed og lydighed. Han viste selv vejen ved at skære udgifterne til sit hof ned til et minimum, hvorved det fik ry for at være Europas tarveligste. Ved sin død efterlod Frederik Vilhelm 1. sig imidlertid en af Europas stærkeste hære, en loyal embedsstand og en økonomi, som var stærk nok til at understøtte de stormagtsambitioner, som allerede da var stillet til skue.