Frederik Nielsen var en dansk litteraturhistoriker, litteraturkritiker og professor ved Danmarks Lærerhøjskole 1958-1977.
Nielsen blev cand.mag. (dansk, engelsk, tysk) fra Københavns Universitet i 1941 og efter et par løse ansættelser virkede han i tidsrummet 1945-1958 ved gymnasieskolen, og 1946-1956 tillige ved Københavns Universitet som undervisningsassistent. Ud over undervisningen fik han et bredt virke inden for litteraturområdet som forsker, redaktør, kritiker og debattør.
Hans videnskabelige karriere begyndte med en kritikhistorisk antologi Dansk Litteratur- og Teaterkritik (1948) og fortsatte med primært forfatterskabsstudier og samtidslitteraturhistoriske oversigter.
Mest kendt blev han for disputatsen J.P. Jacobsen. Digteren og mennesket. En litterær undersøgelse (1953, 3. udgave I-II, 1968), der ud fra både liv og forfatterskab og inspireret af psykoanalysen fokuserede på psykiske strukturer (bl.a. algolagni), og som trods omdiskuteret fortsat står som en vigtig monografi om J.P. Jacobsen. I 1972-1974 fulgte hans udgivelse Samlede værker 1-6 af denne forfatter.
Han forestod et par udgivelser omkring Poul Martin Møller, men en hovedinteresse gjaldt Martin A. Hansen, som resulterede i portrættet Martin A. Hansen. Møder med en digter og hans bøger, 1961 (ny ændret udgave Fra Martin A. Hansens værksted, 1971). I 1970 udgav han monografien Nis Petersen.
I årene 1946-1964 var Nielsen knyttet til dagbladet Social-Demokraten/Aktuelt, hovedsagelig som ledende litteraturkritiker, og i en periode også som medredaktør, i tråd med hans sociale indstilling og præference for realistisk litteratur.
I en kort periode var han tillige medredaktør af kulturtidsskriftet Gads danske Magasin, og i en årrække rejste han også Danmark rundt med oversigtsforedrag om årets nye litteratur.
En inspiration fra litteratursociologien omkring kvalitet og læsning viste han i et diskussionsoplæg Litteratur eller makulatur (1949), udgivet for Arbejdernes oplysningsforbund.
Til Statsradiofoniens (DR) berømte grundbog-serie skrev han i 1957 Dansk digtning i dag (3. udgave 1963), der med radioudsendelser og 20.000 eksemplarer, og med både personligt præg og fagligt nye vinkler blev en af tidens vigtige folkeoplysnings-oversigter.
I 1958 blev Nielsen – ved kaldelse – professor ved Danmarks Lærerhøjskole (nu DPU), da institutionen fik mulighed for at oprette professorater, og frem til 1977 prægede han her et par generationer af folkeskolens dansklærere. 1961 udsendte han to litteratur-pædagogiske essaysamlinger Digter og læser og Hvorfor læser vi?
Sin egen tids litteratur fulgte han fremdeles som medredaktør og mangesidig bidragyder ved andenudgaven af det vigtige opslags- og formidlingsværk Danske digtere i det 20. århundrede I-III (1965-66).
Nielsen var kendt og respekteret som fagmanden med interesse for formidling og udadvendt virksomhed; han favnede bredt, og hans engagement kunne også have polemisk skarphed, på nogle områder var han traditionalist – og på kant med modernismen, på andre områder brød han nyt.
I 1945 udgav han – som sin første bog – romanen Faraos fede Aar, et realime-portræt af hans egen generation, og i 1971 et bind barndomserindringer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.