Frederik 5., Friedrich 5., 26.8.1596-29.11.1632, kurfyrste af Pfalz og konge af Bøhmen som Frederik 1. med tilnavnet Vinterkongen. Som formel leder af Den Evangeliske Union ægtede Frederik endnu umyndig i 1613 Elisabeth, en datter af Jakob 1. af England, der var unionens forbundsfælle.

Efter den tysk-romerske kejser Matthias' død 1619 lod Frederik sig vælge til Bøhmens konge. Hans tropper led nederlag til Den Katolske Liga i Slaget ved Det Hvide Bjerg 8.11.1620; Frederik flygtede til Haag, og Pfalz erobredes af ligaen. Kurfyrstetitlen overgik i 1623 til Bayern, som også tilegnede sig Oberpfalz. Frederik døde i eksil i Haag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig