Frederik 1., ty. Friedrich, sv. Fredrik, 17.4.1676-25.3.1751, konge af Sverige 1720-51, landgreve af Hessen-Kassel fra 1730; søn af landgreve Karl af Hessen-Kassel (1654-1730). Frederik blev i 1715 gift med Karl 12.s søster Ulrika Eleonora. I 1716 deltog han som general i det svenske felttog i Norge og blev alvorligt såret. Ulrika Eleonora blev i 1719 valgt som regerende dronning af Sverige mod opgivelse af enevælden. Hun ønskede dog at dele magten med sin mand og overlod i 1720 helt regentskabet til Frederik, der valgtes til konge. Han forsøgte at kæmpe imod yderligere magtafgivelse, men opgav i 1723 at hindre Frihedstidens indskrænkninger af kongemagten, og efterhånden viste han mindre interesse for regeringen. Trods militær og politisk indsigt blev Frederik 1. en af de ubetydeligste svenske konger; hans stilling var svækket af det holstenske partis krav på tronen indtil 1727, hans manglende svenske sprogbeherskelse, hans forpligtelse mod Hessen samt savnet af livsarvinger.