Frederick Sanger

Faktaboks

Frederick Sanger
født:
13. august 1918
død:
19. november 2013

Frederick Sanger, 13.8.1918-19.11.2013, britisk biokemiker. I 1940'erne og 1950'erne studerede Frederick Sanger insulinmolekylets kemiske struktur (sammensætningen af aminosyrer), et arbejde, hvorunder han udviklede teknikker, som kom til at spille en vigtig rolle for beskrivelsen af mange andre proteiner, og som sikrede ham nobelprisen i kemi i 1958. Senere udviklede han en metode til bestemmelse af baserækkefølgen i arvematerialet DNA, enzymatisk sekventering. For dette arbejde delte han i 1980 nobelprisen i kemi med W. Gilbert og P. Berg.

The Sanger Institute i Cambridge, som er et af verdens førende institutter for genomforskning, er opkaldt efter Frederick Sanger.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig