Frederick J.D. Lugard, Frederick John Dealtry Lugard, 22.1.1858-11.4.1945, britisk koloniadministrator, baron. Lugard spillede en afgørende rolle i erobringen og administrationen af Britisk Øst- og Vestafrika og af Hongkong. Hans vigtigste indsats lå i Nigeria, hvor han var højkommissær 1900-06 og guvernør og generalguvernør 1912-19. Lugard trådte tilbage i 1919, men vedblev at være en af britisk kolonipolitiks mest indflydelsesrige teoretikere, blandt andet gennem værket The Dual Mandate in British Tropical Africa (1922).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.