Frederick Delius var en britisk komponist af tysk herkomst, fra 1888 bosiddende i Frankrig.
Bortset fra kortvarige studier i USA 1884-1886 og ved konservatoriet i Leipzig til 1888 var Frederick Delius selvlært. Vennen Edvard Grieg påvirkede hans tidlige værker.
Operaen A Village Romeo and Juliet (1902) viste første gang hans modne stil, en malerisk og sødmefyldt, senromantisk naturlyrik.
Frederick Delius skrev operaer, bl.a. Fennimore and Gerda (1908-1910) efter J.P. Jacobsens Niels Lyhne, samt orkester- og korværker.
Blind og lammet af syfilis i 1923 måtte han diktere sine sidste værker til eleven Eric Fenby (1906-1997).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.