Frederic Leighton

Faktaboks

Frederic Leighton
født:
1830
død:
1896

Frederic Leighton, 1830-1896, britisk maler og billedhugger. Efter rejser og studier rundt i Europa slog Frederic Leighton sig i 1859 ned i London.

Allerede i 1855 havde han solgt maleriet Cimabues Madonna bliver båret gennem Firenzes gader (1855, Den Kgl. Samling, Windsor) til dronning Victoria.

Frederic Leightons elegante klassicistiske stil vakte hurtigt opmærksomhed, og han opnåede stor anerkendelse i sin samtid. Foruden portrætter og bogillustrationer udførte han malerier med historiske og mytologiske motiver, fx Heros sidste blik (ca. 1887, Art Gallery, Manchester). Hans overdådigt udsmykkede hus i Kensington er siden indrettet som museum.

Læs mere om billedkunst i Storbritannien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig