Freden i Travental, fredsslutning efter den kortvarige Dansk-svenske Krig i 1700, indgået i Travental i Holsten 18.8.1700.

Fredsslutningen foregik under pres fra sømagterne England og Holland, og parterne selv havde ringe indflydelse. Danmark måtte anerkende Gottorphertugen Frederik 4.s suverænitet og betale krigsskadeserstatning, mens Sverige skulle rømme Sjælland.

Den svenske interesse skyldtes ikke mindst, at hertuginden var den 18-årige svenskekonge Karl 12.s et år ældre søster Hedvig Sofia. Status quo fra før krigen blev dermed genoprettet, men reelt var freden blot en våbenhvile i Store Nordiske Krig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig