Franz von Suppé

Faktaboks

Franz von Suppé
Født
1819
Død
1895

Artikelstart

Franz von Suppé, 1819-1895, østrigsk komponist. Som kapelmester ved forskellige teatre skrev Franz von Suppé musikalske farcer og komedier, inden han med Das Pensionat (1860) skabte Wieneroperetten.

Til de bedste, der er inspireret af Jacques Offenbach, men mangler dennes satiriske vid og i deres lokalkolorit er nok så harmløse, hører Die schöne Galathee (Den skønne Galathea, 1865) og især Boccaccio (1879).

Franz von Suppé skrev flydende, melodiøst og rytmisk spændstigt, komponerede også kirkemusik, men huskes nu mest for nogle af sine ouverturer, fx til Dichter und Bauer (Digter og Bonde, 1846) og Die leichte Kavallerie (Let Kavalleri, 1866).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig