Franz von Stuck

Faktaboks

Franz von Stuck
født:
1863
død:
1928

Franz von Stuck, 1863-1928, tysk billedkunstner. Franz von Stuck blev uddannet 1878-85 på kunsthåndværkerskolen og kunstakademiet i München, hvor han fra 1895 virkede som professor.

I 1892 var han medstifter af Sezessionen i München. Både i maleri, grafik og skulptur arbejdede han med en litterært baseret symbolisme, ofte med kvinden og erotikken som tilbagevendende motiver.

Franz von Stuck tegnede sin egen "Villa Stuck" i München (opført 1897-98). Fra 1992 fungerer bygningen som museum. Museum Villa Stuck viser værker af Franz von Stuck samt udstillinger af billedkunst omkring 1900.

Læs mere om tysk billedkunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig