Franz Xaver Gruber

Faktaboks

Franz Xaver Gruber
Født
1787
Død
1863

Franz Xaver Gruber, 1787-1863, østrigsk organist, der udelukkende huskes som komponisten til en af de mest udbredte julekoraler, Stille Nacht, på dansk Glade jul.

Melodien blev skrevet juleaftensdag 1818 og sandsynligvis sunget samme nat ved midnatsmessen i Oberndorf, hvorfra den hurtigt blev kendt verden over.

Teksten, der skyldes kirkens præst, Joseph Mohr (1792-1848), er blevet oversat til talrige sprog; den danske version fra 1850 er af B.S. Ingemann.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig