Faktaboks

František Drtikol
Født
1883
Død
1961

František Drtikol, 1883-1961, tjekkisk fotograf. I sit atelier i Prag portrætterede František Drtikol fra 1910 kunstnere og politikere, mens hovedtemaet i hans øvrige billeder var den nøgne kvindekrop. I begyndelsen var hans stil præget af symbolismen og jugendstilen, men fra midten af 1920'erne blev fotografierne mere abstrakte.

František Drtikol kombinerede den nøgne krop med geometriske figurer inspireret af kubisme, ekspressionisme og art déco. I 1935 opgav han fotografiet til fordel for maleri og studier af orientalsk filosofi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig