Fransk Vestafrika

Fransk Vestafrika, Afrique occidentale française, føderation af de franske kolonier i Vestafrika 1895-1958; hovedstad Dakar. Fransk Vestafrika bestod af Mauretanien, Senegal, Mali, Øvre Volta (nuværende Burkina Faso), Niger, Guinea, Elfenbenskysten, Togo og Dahomey (nuværende Benin). Samlet omtales landene som "det frankofone Vestafrika"; Dakar fungerer fortsat og i konkurrence med Abidjan som økonomisk og kulturelt centrum.

Den franske kolonipolitik i Vestafrika var kendetegnet ved direkte styre, hvor franske embedsmænd havde kommandoen i hver cercle (distrikt). Den økonomiske politik byggede på en relativ privilegering af de resurserige kystregioner, mens landenes indre primært blev brugt som arbejdskraftreservoir. Føderationen afløstes af en associeringsaftale med Frankrig i 1958. Guinea valgte ikke at tilslutte sig aftalen og fik i stedet uafhængighed. De øvrige lande fik politisk uafhængighed i 1960, men har alle fortsat stærke bånd til Frankrig.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig