Fransk Cameroun, fransk mandatområde i Vestafrika. Efter Frankrigs og Storbritanniens erobring af Tysk Kamerun under 1. Verdenskrig blev området i 1919 delt i et østligt Fransk Cameroun og et vestligt Britisk Cameroun, som i 1922 fik status af mandatområder under Folkenes Forbund. I 1960 blev Fransk Cameroun selvstændigt under navnet Cameroun.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.