Frans Snyders

Faktaboks

Frans Snyders
født:
1579
død:
1657

Frans Snyders, Frans Snijders, 1579-1657, flamsk maler, 1600-tallets betydeligste flamske dyre- og stillebenmaler.

Frans Snyders virkede i sin fødeby, Antwerpen, hvor han bl.a. samarbejdede med Rubens. Han kendes bedst for sine friseagtigt aflange stillebenkompositioner i stort format med dødt vildt, frugt og grøntsager.

Til hans hovedværker regnes fire monumentale markedsbilleder, Frugtmarked, Grøntsagsmarked, Vildtmarked og Fiskemarked (ca. 1618-21, Eremitagen, Sankt Petersborg).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig