Frans Rasmussen

Faktaboks

Frans Rasmussen
Født
9. juni 1944
Død
2. oktober 2020
Frans Rasmussen dirigerer sit kor. Foto fra 2011.
Frans Rasmussen dirigerer sit kor
Af /Ritzau Scanpix.

Artikelstart

Frans Rasmussen var en dansk dirigent. Han virkede som docent ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvorfra han selv var uddannet. Han nåede at dirigere alle danske symfoni- og operaorkestre, opførte megen ny musik og indspillede bl.a. korværker af Carl Nielsen og Niels W. Gade. I 1997 stiftede han koret CanZone.

Frans Rasmussen var tillige kendt som formidler af musik, både gennem foredrag og radioudsendelser og i tv-programmer som Stemmer fra opgangen og Stemmer fra Vollsmose. I 2011 virkede han som dommer i Danmarks Radios dirigent-underholdningsprogram Maestro.

Fra 1997 til 2013 var han formand for Dansk Kapelmesterforening, og i 2014 udgav han selvbiografien Brobyggeren med dirigentstokken.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig