Faktaboks

Frans Jacobi
Født
1960

Frans Jacobi, f. 1960, dansk billedkunstner. Frans Jacobi er uddannet 1982-88 på Kunstakademiets billedhuggerskole, hvor han underviste 1994-2006. I 2012 blev han ph.d. ved Konsthögskolan i Malmö/Lunds Universitet med afhandlingen og udstillingen Modstandens æstetik. Samme år blev han professor ved Kunst- og designhøgskolen i Bergen.

Fra begyndelsen af 1980'erne har Frans Jacobi markeret sig som en suggestiv neorealist, der gennem den præcise placering af omhyggeligt udvalgte objekter i et rum er i stand til at skabe sensuelle zoner omkring temaer som menneskeligt nærvær eller fravær.

Værkerne er ofte iscenesatte rum eller scenografisk betonede installationer, der ved hjælp af lydeffekter og med enkle visuelle midler antyder og simulerer et miljø og dets omgivende stemning.

Frans Jacobi modtog i 2013 Eckersbergs Medalje.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig