Frans Andersson

Faktaboks

Frans Andersson
Født
1911
Død
1988

Frans Andersson, 1911-1988, dansk bassanger, hvis karriere efter debuten på Det Kongelige Teater i 1943 (som Crown i George Gershwins Porgy og Bess) overvejende udspillede sig i Tyskland, bl.a. i Köln (1951-61) og i Bayreuth, hvor han i 1958 sang Alberich i Richard Wagners Nibelungens ring. Herefter virkede han igen ved Det Kongelige Teater.

Frans Andersson havde en stærk, dramatisk udstrålingskraft, som også prægede hans sangudfoldelse. Bred folkelig yndest nød i mange år hans indspilning af Den hellige stad (Jerusalem) med melodi af Stephen Adams (1892) og tekst af Frederick E. Weatherly, på dansk ved Johannes Dam (1866-1926).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig