Frans 2., ital. Francesco, 1836-1894, konge af Begge Sicilier 1859-60, søn af Ferdinand 2. af Begge Sicilier. Frans var konge fra sin fars død, indtil Napoli faldt for Garibaldis tropper året efter. Han flygtede til Rom, hvorfra han under pavens beskyttelse søgte at undergrave den italienske regering. Efter Roms fald i 1870 tog Frans til Frankrig, hvor han levede et tilbagetrukket liv.