Frans 1. Stephan

Faktaboks

Frans 1. Stephan
født:
8. december 1708
død:
18. august 1765

Frans 1. Stephan, 8.12.1708-18.8.1765, tysk-romersk kejser 1745-65. Frans var søn af hertugen af Lothringen og blev som 15-årig optaget ved kejserhoffet i Wien som Maria Theresias kommende mand.

Ved faderens død i 1729 overtog han Lothringen, som han måtte opgive i 1736 pga. ægteskabet med Maria Theresia. Da hun overtog Habsburgmonarkiet i 1740, blev han medregent uden dog at få indflydelse på statens ledelse.

Efter valget til tysk-romersk kejser udmærkede Frans sig ved landbrugsreformer på familiens godser, ved oprettelsen af manufakturer og senere ved en reorganisering af statsfinanserne.

Med Maria Theresia fik han 16 børn, heriblandt de senere kejsere Josef 2. og Leopold 2. og den franske dronning Marie-Antoinette.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig