Faktaboks

Franklin Edgerton
Født
1885
Død
1963

Franklin Edgerton, 1885-1963, amerikansk indolog og lingvist, professor i sanskrit og sammenlignende sprogvidenskab ved Yale University 1926-53.

Edgerton har haft betydning ved sin analyse af de vediske og indoeuropæiske halvvokaler, ved rekonstruktionen af Pancatantra (bd. 1-2, 1924), en samling af indiske dyrefabler på sanskrit, ved en kritisk udgave af 2. bog af Mahabharata (1944), et oldindisk epos på sanskrit om bl.a. konflikten mellem Kaurava- og Pandavaslægterne, samt ved banebrydende arbejder inden for buddhistisk sanskrit (Buddhist Hybrid Sanskrit Grammar and Dictionary, bd. 1-2, 1953).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig