Frank Shu

Faktaboks

Frank Shu
født:
1943

Frank Shu, f. 1943, kinesisk-amerikansk astrofysiker; professor i astronomi ved University of California, Berkeley. Sammen med den kinesisk-amerikanske matematiker Chia-Chiao Lin (1916-2013) udviklede han teorien for Mælkevejssystemets rotation og galaksers spiralstruktur. Ifølge Lin-Shu-teorien fra 1967 er spiralarmene dynamiske strukturer, der opretholdes ved udsendelsen af densitetsbølger i det galaktiske stof. Teorien blev hurtigt bekræftet af observationer.

Frank Shu har desuden bidraget til teorien for Saturns ringe og til forståelsen af, hvordan stjerne- og planetsystemer dannes.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig