Faktaboks

Franco Zeffirelli

Gian Franco Corsi

Født
12. februar 1923
Død
15. juni 2019

Franco Zeffirelli var en italiensk film- og operainstruktør. Han markerede sig især med visuelt prangende Shakespeare- og operafilmatiseringer, The Taming of the Shrew (1967, Trold kan tæmmes), Romeo and Juliet (1968, Romeo og Julie), Hamlet (1990) samt La Traviata (1983) og Otello (1986).

Franco Zeffirelli var politisk aktiv på højrefløjen, 1994-2001 som medlem af Senatet for partiet Forza Italia. Han fik i 1999 en vis succes med den omdiskuterede, delvis selvbiografiske krigskomedie Tea with Mussolini (Te med Mussolini).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig