Faktaboks

Francisco de Herrera d.y.
Født
1622
Død
1685

Francisco de Herrera d.y., El Mozo, 1622-1685, spansk arkitekt og maler, søn af Francisco de Herrera d.æ.

Efter studier i Italien bragte Francisco de Herrera d.y. den romerske barokstil til Spanien. I 1677 blev han leder af de kongelige bygningsarbejder, men fik kun udført et storstilet projekt til Pilar-kirken i Zaragoza (1680); den opførtes først efter hans død og i stærkt ændret form. Blandt hans malerier er Sankt Hermensgilds triumf (ca. 1660-70, Prado, Madrid).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig