Faktaboks

Francisco Nieva

Francisco Morales Nieva

Født
29. december 1924
Død
10. november 2016

Francisco Nieva var en spansk dramatiker, dramaturg og maler, en af de væsentligste dramatikere i den politiske overgangsperiode i 1980'erne.

Hans interesse for teatret manifesterede sig først i scenografi og dekoration. Flere af hans egne stykker blev skrevet, men ikke opført, i den sene Franco-periode. Siden 1976 fulgte opførelserne hurtigt efter hinanden, dog uden at tiltrække det store publikum. Nieva teoretiserede selv over teatret, fx i Breve poética teatral (1980). Fælles for hans mange stykker er en scenisk plasticitet, et uhyre gennemarbejdet, barokt billedsprog og en gennemgående antirealisme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig