Faktaboks

Francisco Macías Nguema
Født
1. januar 1924
Død
29. september 1979

Francisco Macías Nguema var en ækvatorialguineansk diktator og fra 1968 til 1979 præsident.

Efter landets selvstændighed i 1968 blev Macías Nguema, der tilhørte fang-folket, valgt til landets første præsident. I 1972 udråbte han sig selv til præsident på livstid og styrede enerådigt med stor brutalitet. Over 1/3 af befolkningen flygtede fra hans terrorregime, der isolerede landet, ødelagde økonomien og var skyldig i titusinder, måske hundredetusinder af menneskers død. I 1979 blev han afsat ved et kup og henrettet, og hans nevø, Teodoro Obiang Nguema, tog magten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig