Francisco Borès

Faktaboks

Francisco Borès
født:
1898
død:
1972

Francisco Borès, 1898-1972, spansk maler. Francisco Borès blev uddannet i Madrid og kom i 1925 til Paris, hvor han boede til sin død. Borès tilhørte den generation, som arbejdede mellem den sene kubisme og den abstrakte kunst, som den manifesterede sig efter 1945.

Han forlod aldrig helt det figurative, men malede i et forenklet formsprog bl.a. opstillinger, landskaber og figurer i interiører. Paletten er meget afdæmpet med en forkærlighed for brunlige farver og enkelte blå eller grønne farvefelter.

Læs mere om spansk billedkunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig