Francis og John Fletcher Beaumont, hhv. 1584-1616 og 1579-1628, engelske skuespilforfattere, yngre samtidige og konkurrenter til Shakespeare, dog af noget mere akademisk og mindre folkeligt tilsnit. Beaumont var af adelig afstamning, uddannet ved Oxford University og juraskolen i London. Fletcher var præstesøn og uddannet ved Cambridge University. I forlængelse heraf er deres litterære produktion raffineret i indhold og form, beregnet for den mere dannede del af Londons teaterpublikum. Det er kendetegnende, at Beaumonts bedst kendte skuespil, The Knight of the Burning Pestle (spillet i Danmark, 1971, i bearbejdet form, under titlen Ridderen uden frygt og dadler), er en satire over de mere jævne teatergængeres smag for ridderromantik og slagsmål, mens Fletchers The Faithful Shepherdess ifølge hans eget udsagn var en fiasko, netop fordi det manglede folkelige danseoptrin og festlighed. De kendes dog bedst for deres flerårige og produktive samarbejde 1606-13, der resulterede i ca. 12 stykker, hvoraf de bedst kendte er Philaster (ca. 1609) og A King and No King (1611). Herved lanceredes en ny sofistikeret form for tragi-komedie, der appellerede til tidens verdenstrætte og -fjerne overklasse, og som Shakespeare så sig nødsaget til at efterligne i sine "romantiske" skuespil som A Winter's Tale og The Tempest.