Francis Rawdon Moira Crozier, 1796-ca. 1848, britisk søofficer. Crozier deltog 1821-27 i tre ekspeditioner til Arktis under William Edward Parry og var 1839-43 skibskommandør på James Clark Ross' Antarktisekspedition. To år senere blev han skibskommandør på Franklinekspeditionen til Nordvestpassagen og overtog efter John Franklins død i 1847 kommandoen over ekspeditionen; den måtte i april 1848 forlade sine to indefrosne skibe. Under forsøget på at nå beboede områder omkom Crozier og hele mandskabet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.