Francis Pym, Francis Leslie Pym, 13.2.1922-7.3.2008, britisk konservativ politiker, medlem af Underhuset 1961-87. Pym var minister for Nordirland 1973-74, forsvarsminister 1979-81 og blev i 1982 udenrigsminister, da lord Carrington gik af efter Falklandskrigens udbrud. Hans samarbejde med Margaret Thatcher var imidlertid dårligt, og han udtrådte af regeringen i 1983. I 1987 blev han livsvarigt medlem af Overhuset.